Historien

BLHTrade

Brødrene Lund-Hansen Biscuit Import blev grundlagt i 1925 af brødrene Christian og Jacob Lund-Hansen. Fra 1967 og til 2007, altså 40 år, sad Erik Lund-Hansen i direktørstolen og opbyggede en sund ( og lidt usund ) forretning, med import af lækkerier. Firmaet er i dag ejet af Per Brix Merlin, 3 die.generation og barnebarn af grundlæggeren, Christian. 4de generation (Anton og Frederik) spiser nu produkterne, hjælper til på lageret og køres i stilling til at overtage roret engang i 2035.

Vi startede op som bagere, med egenproduktion og med import af småkager. Under en cykeltur Flandern rundt i 1926, fandt Christian en lille bager der producerede den traditionelle Belgiske Speculaas kandiskage, og efter en snak om sagerne, blev Speculaas fra Hille, i dag HIG, vores første import vare. Det var en kiks vi importerede fra 1927-2015. Vi tror på lange relationer med vores leverandører. BLHTrade er i dag handlende med luksus chokolader, glutenfri produkter, PL af specialvarer samt energi og vitamin produkter. Vi tror på Økologiens fornuft, og satser på høj kvalitet. Vi lancerer private labels mærket PERs samt PL produkter under eget brand fra bl.a. Walkers. Vi både importerer og eksporterer, derfor navneskiftet i 2016 til BLHTrade, en sammentrækning af Brødrene Lund-Hansen og Handel.

Vi fik agentur på flere af verdens bedste og mest kendte brands i kage industrien. Det var bl.a. skotske Walkers Shortbread, kendt for smørbagte luksuskager, og Jules Destrooper, et knasende sprødt luksus produkt fra Belgien. I dag har vi mange gode leverandører med mange års samhandel bag os, for vi tror på at kendskab og tillid til hinanden, er gavnligt for handel og lange relationer. Vi besøger vores leverandører jævnligt for ved selvsyn at se forhold og produktion, og vi har en løbende dialog omkring fødevaresikkerhed, kvalitet og ansvarlighed med vores leverandører. BLHTrade fokuserer i dag meget på ØKOLOGI og special produkter, især Glutenfri produkter.

Vores brands i dag, er bl.a.:

Walkers Shortbread of Scotland ( bl.a. PL )
PEMA fra Tyskland, GF
Gudrun Chokolade fra Belgien
Cafe Tassé Chokolade fra Belgien
Adams chokolade fra Frankrig ( PL PERs )
Og mange flere.

Vi leverer til førende kæder COOP, Meny, Magasin, Salling, HELSAM, specialbutikker, gavebutikker og direkte til firmaernes kantiner. Derudover er vi stor leverandører til Caterbranchen i snackpacks mv.